Vælg den helt rigtige flagstang til haven

Der er noget ganske særligt ved at have sin helt egen flagstang, hvor Dannebrog kan hejses, når både små og store begivenheder skal fejres. Når det røde og hvide Dannebrog vajer smukt i vinden, er der ingen tvivl om, at der er fest og glade dage i hjemmet.

Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvilken flagstang eller hvilket flag du vælger. Det skal nemlig være nøje afstemt med hinanden, så det har det helt rigtige udseende.

Så høj bør din flagstang være

Først og fremmest skal du have valgt en flagstang, der har den helt rigtige højde. Der er mange muligheder, og hos Fyns Flagstangs Industri kan du vælge mellem modeller på mellem 4 og 18 meter. Derfor bør du også sikre dig, at du får bestilt den helt rigtige højde i første omgang. Det er nemlig ikke noget, du skifter ud lige med det første.

Du bør vælge en stang med en højde, der er mellem 2 og 3 meter højere end dit hus. Hvis stangen er for høj eller for lav, vil det se underligt ud i nærheden af huset.

Husk også, at der kan være niveauforskelle i haven såsom skråninger, du også bør tage med i dine overvejelser angående højden.

Så stort skal dit Dannebrog være

Dannebrog er det smukke røde og hvide danske flag, og selvom du går efter kvalitet, så skal størrelsen også passe til flagstangen. Derfor bør du følge reglen om, at Dannebrogs højde skal være 1/5 af selve stangens højde.

Når Dannebrog er 1/5 af stangens højde, får det de rette proportioner, når du hejser flaget til de festlige begivenheder. Hvis det er for småt eller stort, passer det ikke sammen, og det kan i værste fald se direkte komisk ud.

Hejs vimplen, når Dannebrog ikke er oppe

Hvis du ikke har en særlig grund til at hejse Dannebrog, er der også andre muligheder for at pynte din flagstang. Du kan blandt andet investere i en vimpel, der må hænge udenfor hele døgnet rundt. Hvor Dannebrog skal tages ned ved solnedgang, kan du med vimplen slippe for at skulle bekymre dig om, hvorvidt det er ok, den er oppe om natten.

En vimpel kan du få i flere forskellige udgaver, og hos Fyns Flagstangs Industri har du mange valgmuligheder. Selvfølgelig har deres vimpler de klassiske røde og hvide farver, men de fås i forskellige størrelser og længder.