Saml alle ferieminderne med en hjemmelavet collage!
Mangler du en god måde at huske og se tilbage på dine gode ferieminder? Så kan en collage måske hjælpe dig på vej! Den består typisk af et stort stykke karton, men det kan også være en A4-side eller lignende. Hertil bestemmer du fuldstændig selv, hvordan du vil lave din kollage; klistermærker, billetter, fotos eller noget helt andet! Du kan også tegne direkte på papiret, – kun fantasien sætter grænser.
Kom godt i gang med din collage
For at komme godt fra start med din collage, kan du starte med at finde forskellige feriebilleder og klistre på dit karton. Derudover kan det være du har nogle souvenirs, som du rigtig gerne vil have med. Det kan for eksempel være et postkort fra den by du har været. Mange gange smider man også bare togbilletter, flybilletter og deslige ud, men gem disse næste gang du skal på ferie! Det er sjovt at se tilbage på diverse billettyper og forskellige steder du har været. Til slut kan du pynte din collage med klistermærker, der symboliserer noget særligt fra din ferie for eksempel en sol, hvis du har været i et varmt land eller en strand, hvis du har været ude at bade meget.
Skab gode minder gennem minderne
Når du skal kreere din flotte feriecollage med billeder, klistermærker og hvad du ellers finder på, så kan det være hyggeligt at lave den med nogle, du deler minderne med. Måske har de haft en anden oplevelse af jeres ferie og kan huske nogle helt andre ting end dig selv. Dette kan give anledning til gode hyggelige snakke og mulighed for at skabe nye minder omkring de gamle minder. Det kan også være en mulighed for, at I kan snakke om, hvordan jeres næste ferie skal se ud og hvad I drømmer om at opleve. Slip kreativiteten løs!