Prøv kræfter med parkour
Kunne I godt tænke jer at finde forskellige idrætter, jeres børn kan prøve kræfter med? Der er en lang tradition for foreningsidræt i Danmark, og det betyder heldigvis også, at udvalget af forskellige sportsgrene, man kan prøve kræfter med, er ganske stort. Selvom håndbold, badminton og fodbold måske er nogle af de store sportsgrene, der fylder meget, er der også mange andre, der er begyndt at komme frem. Det gælder blandt andet parkour.
Parkourundervisning foregår grundlæggende på aldersinddelte hold, hvor der vil være instruktører, som har dyrket parkour i flere år – de kender altså alt til tricks og forskellige ting, man kan lære, så man virkelig kan blive dygtig inden for sporten. Det gode ved parkour er også, at det er en sport, der er rigtig god at trække udendørs – selvom det i perioder kan være nødvendigt at træne indenfor, er det fedt for børn og unge at kunne dyrke sporten ude i den friske luft også.
Fokus på fællesskabet
Noget af det vigtigste, man kan opnå gennem sport, er fællesskabet, og det er da også noget af det, der virkelig er lagt fokus på med parkourundervisningen her. Det er vigtigt, at alle kan være med uanset niveau. Af samme årsag er holdene også aldersinddelt, så børn og unge kan spejle sig i andre på cirka samme niveau og alder – på den måde bliver gruppen af venner måske udvidet, og man finder nogle, man har en fælles interesse med.
Holdene går helt ned til seks til otte år, eller syv til ni, alt efter hvor man vælger at tilmelde sig. Det er muligt at træne både på Frederiksberg og Ørestad, så det er med at vælge det sted, der enten giver bedst mening geografisk eller aldersmæssigt. Så er der i hvert fald noget at give sig til nogle dage hver eneste uge.