Hvad bør jeg anskaffe til familiens nye vuffili-vov?

Man siger, at hunden er menneskets bedste ven. Når du kommer hjem efter en lang dags arbejde, skole eller andet, står der ét styks logrende kærlighed på fire ben. Den kærlighed skal også ud og luftes, hvorfor den også kan hjælpe dig med flere skridt på kontoen, frisk luft og forbedret velvære. Og når børnene vil lege, står hunden klar til boldspil og løben frem og tilbage.

Skal du og din familie hente jeres lille, logrende hundehvalp inden længe? I denne artikel kan du læse om tre tips til, hvilke slags hundetilbehør du bør anskaffe til familiens nye vuffili-vov – udover de helt generelle ting som halsbånd, sele og legetøj:

Hundetegn

Noget af det vigtigste Hundetilbehør til alle hunde er hundetegnet. I Danmark er det nemlig lovpligtigt, at din hund skal bære hundetegn fra den er fire måneder gammel. Hundetegn kan fås i alverdens farver og former, og laves både i metal og plastik. Hundetegnet skal indgraveres med ejerens navn og adresse, men selvom det ikke er lovpligtigt også at angive telefonnummer, er det alligevel en anbefaling – i tilfælde af at din hund skulle løbe fra dig.

Hundeshampoo

Remedier til pelspleje er også hundetilbehør, som du bør anskaffe. Hundeshampoo er specialudviklet shampoo til hunde, der renser hundens pels og hud. Der findes et stort udvalg af hundeshampoo, og for at få det bedste resultat, bør du lede efter en shampoo, der passer til lige netop din hunds race. Du kan med fordel finde flere forskellige slags både online og i dyreforretninger.

Negleklipper

Du bør også anskaffe dig hundetilbehør som en negleklipper. Det kan tage noget tid for hunden at vænne sig til negleklipningen, hvorfor du til at starte med bør klippe en lille smule ugentligt, og dernæst hver 14. dag. Husk endelig at have godbidder ved din side.

Held og lykke med den nye logrende ven!